Arbejdsliv Under Corona

Mangler du inspiration til at indrette et hjemmekontor?

Som mange andre i denne tid er arbejdspladsen flyttet ind i hjemmet. Jeg har haft mit at se til med arbejde og børn hjemme. Arbejdsliv og hjemmeliv har været smeltet sammen. Jeg har derfor endelig taget mig sammen, til at indrette mig et arbejdshjørne – Mit hjemmekontor. Jeg er sikker på, at det vil skabe mere ro i hverdagen. Børnene er startet i skole, men bedre sent end aldrig. Nu er der en zone, som er min arbejdszone, og jeg har endda endelig fået opsat printer herhjemme, så jeg ikke skal stresse over at skulle på biblioteket for at printe rapporter, eller oplæg. Jeg har faktisk også tænkt frem, og bestilt ekstra blækpatroner med, så jeg ikke skal stresse over at løbe tør. Jeg er nok lidt den type, som foretrækker at kunne printe mine tekster. Fordele ved at have sine tekster printet, når man arbejder hjemme er, at så kan man f.eks sidde på altanen og nyde solen, mens man læser. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før. 

Der er også dage, hvor jeg bare ønsker at mindske min skærmtid, og så hjælper det at have printet lange rapporter, som jeg så kan læse, mens jeg sidder godt tilpas i sofaen.

Tips til din hjemme-arbejdsstation

  • Find et sted med god belysning. Det kan være både naturligt fra et vindue, eller en flot lampe med godt lys.
  • Sæt din arbejdsplads op tæt på en stikkontakt 
  • Vælg den rette printer for dig og dine behov
  • Pynt med noget, der skaber ro
  • Køb en god blok og kuglepen
  • Planter – grønt gør godt