Sommergarderoben melder snart sin ankomst

Her er tre gode tips og tricks til at opgradere dit barns garderobe, som hverken ruinerer dig eller miljøet.

Som forældre, kender vi det kun alt for godt. Sæsonerne skifter, barnet vokser og mængden af tøj, sko og andet udstyr, som vi erhverver os kan hurtigt vokse os over hovedet. Inden længe er sommeren over os og det er tid til at sætte vintertøjet på pause. Her får du et par gode tips til alternative tøjkøb og generel optimering af dit barns tøjskab, så det ikke bugner af ting, som I måske ikke bruger.

Lagersalg

Hold altid øje med lagersalg, for her er mange penge at spare og mulighed for at ”købe fremad”, hvis du er fortrolig med dit barns størrelser og vokseværk. Det kan måske være svært med de helt små børn fra 0-2 år, fordi de vokser i ryk. Alligevel kan du med fordel gøre mange gode indkøb til lagersalg og skulle der være sko eller tøj, som du ikke får brugt, kan du sælge det videre, sætte til side til dit næste barn eller give det videre til netværket. Hold øje med lagersalg her.

2nd hand

Der findes heldigvis en favnfuld af gode muligheder for genbrugsshopping. I børnehøjde er genbruget højt og kvaliteten er ofte i top, fordi tingene knapt er brugt. En genial start, er appen Reshopper, som ud fra din geo-lokalitet hjælper dig med at opdage en verden af tøj, sko og udstyr til dit barn. Her kan du også sælge ud af dine egne ting. Den Blå Avis er også et godt sted at udforske, hvis du ved, hvad du søger efter.

Er du i humør til at gå på opdagelse i fysiske genbrugsbutikker, findes der i København alene masser med muligheder: Lidkøb , Børneloppen , Mødrehjælpen , Red Barnet og andre high end genbrugsbutikker. Ligeledes er sæsonen for loppemarkeder også snart over os, hvor der er rig mulighed for at købe ind til dit barns garderobe eller sælge ud af dine egne ting.

Nem og overskuelig oprydning og sortering

Ryd ud, ryd ud, ryd ud – det kan ikke siges nok. Børns garderobe har det med at få permanent vokseværk. Lav en fast sorteringsrutine hver sæson, så undgår du at have tøj og sko liggende, som du ikke får brugt eller som er blevet for småt. Gem fx det bedste tøj og de bedste sko, til et kommende barn og resten kan du give væk til netværket, 2nd hand butikker som nævnt ovenfor eller sælg på Reshopper, loppemarked eller Den Blå Avis. I stedet for at sælge enkelte items, kan du fx samle en pose med alt i størrelse 86 til en fast pris. Så er det hurtigt videre i genbrugssystemet og du får plads derhjemme.

Tænk på miljøet

Der skal ikke herske tvivl om, at vores tøjindustri og forbrug tager hårdt på vores miljø og det samfund, som vores børn vokser op i. I det små og i vores eget nærmiljø, kan vi hver især gøre vores, for at bidrage til en positiv forbrugscyklus. Vi opsummerer her de gode råd, som du nemt kan tage til dig:

  • Spar dine penge og hold dig opdateret på lagerslagskalenderen, så du kan købe nye varer for færre penge og bedre samvittighed.
  • Køb genbrug og benyt de mange fantastiske tiltag som findes og vær med til at minimere vores forbrug. Du kan finde masser af ubrugte eller næsten nye kvalitetsting.
  • Sorter og ryd ud derhjemme. Minimer ophobning og materiel stress, ved at sortere ud, ligge til siden og give/sælge videre af dit barns garderobe og evt. legetøj. På den måde belaster vi vores miljø mindre og giver andre forældre og børn mulighed for at glædes over dine ting.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *